FredSted Organic Black Tea Forest Fruit

FredSted Organic Black Tea Forest Fruit


3 stjerner ud af 5


Denne her pakke har bær og lilla blade på. Jeg kan virkelig godt lide den måde de har tegnet det på.

Jeg er ret vild med at bladene er lilla og ikke grønne eller orange.

Grunden til at bladene er lilla er nok så det passer til de bær, der også er tegnet ude på forsiden af kassen.

Pakken har en skovagtig fornemmelse når man kigger på den og minder mig meget om en sommer/efterårsdag i august/september, hvor jeg var med min far ude at gå i skoven. Bladene var orange og der var stadig nogle bær hist og her.

Men nu har jeg fortalt dig om min skovtur. Hvad med at jeg fortæller dig lidt om pakken igen?

Der er 16 breve i kassen. Med 16 breve er der stadig lidt plads i kassen, så det undrer mig hvorfor der ikke er kommet 20 breve i. Måske fordi andre mennesker skulle have noget at tænke over?

Find din seje årstidskop frem og hæld noget kogende vand i. Put så tebrevet i koppe og så skal du bare vente i 3-5 minutter (det minder mig om at efteråret varer 3 måneder, men nogen gange virker det som om det varer 5 måneder, ikke mindst når der bare aldrig kommer sne i december).

Den færdige te dufter af den blandede pose frosne skovbær man kan købe i Netto, brombær i min farfars have og bare i det hele taget af efterår. En rigtig dejlig duft synes jeg.

Teen smager ikke af noget. Den er bare bitter, men den har en rigtig lækker eftersmag af skovbær.

Det er lidt mærkeligt, for det er som om de fleste af FredSteds te er lidt bitre i det i forhold til nogle af de andre mærker (som fx. Yogi te). Men det er ok så længe Fredsteds te ikke bliver for bittre.

FredSted Organic Black Tea Forest Fruit pakke

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*